Slagterier
Som jægerfolk blev byttet jagtet og nedlagt efter behov. Det blev slagtet, tilberedt og spist på stedet. Senere knyttede mennesket dyr til sig som nyttedyr og føde. Så havde man en slags madpakke med når man drog rundt. På den måde blev der knyttet bånd mellem dyr og mennesker. I bondekulturen kom opdyrkning af agerland med ind i billedet og der kom system i tingene. Man dyrkede jorden og havde, på den måde, et tilskud til føden, til både dyr og mennesker.
Den mørke tid var slagtetid for får og grise. Fjerkræ slagtede man efter behov året rundt. Når efteråret og julen nærmede sig blev grisen aflivet, for det meste, af gårdejeren selv. Den blev lagt på en bænk eller et omvendt kar. Slagtningen tog lang tid og man måtte man stå tidligt op. Bl.a. skulle man bruge masser af vand, som måtte varmes op i gruekedlen.
Først stak man grisen, dvs. at man skar hul på den store blodåre i halsen. Blodet løb ud af grisen og ned i en spand. For at undgå klumper i blodet, måtte pigen hele tiden røre i blodet. Af blodet blev fremstillet blodpølser dagen efter. Når blodet var løbet fra grisen hældte man det kogende vand over grisen og skrabede den ren. Når grisen var helt ren, hængte man den op på en stige. På den måde var det nemmere at tage indvoldene ud og partere grisen. Men først når grisen var kold hen under aftenen kunne man skære flæsket ud. Men allerede i løbet af dagen var der travlhed i bryggerset med at smelte fedt (til at smøre på brødet og stege i), rense tarme (som skulle bruges til pølser ) og anden mad. Kødet blev skåret ud eller hakket med en krumkniv eller en økse. Af det hakkede kød lavede man pølser. Hakket kød, som vi kender det i dag, var luksusmad før at man fik kødhakkemaskine.
Selve grisekroppen – flæsket – blev først parteret, når den var kold. Stykkerne blev lagt i et sulekar d.v.s. at det blev lagt i saltlage (vand og salt evt. lidt salpeter). Skulle man ryge kød blev det taget op efter 5-6 uger. Ellers blev det liggende. Noget af flæsket blev røget. Det skete ved at hænge flæsket op i skorstenen!
Slagtemetoden er stor set den samme i dag som for hundrede år siden, blot har vi i dag stor hjælp af teknikken og mange års udvikling i arbejdsmiljøet.
Tidligere var det på gårdene det foregik, hvor det i dag foregår på slagteri, under mere hygiejniske forhold.
Ikke meget går til spilde når der slagtes, og op til jul stod den produktion af julesul.
Pølser, sylte og andet godt!
Pølser er ”restemad”, d.v.s. at de er lavet af det kød eller andet, der bliver tilovers fra slagtningen. Tarmene fra grisen blev brugt til pølserne. Når pølsemassen skulle hældes i tarmene brugte man oversavede kohorn som tragt. Pølsens ender blev lukket af med pølsepinde. Havde man ikke nok tarme, kunne man komme blodet i krukker og lave ”krukkepølser”.
Meget lidt gik til spilde ved en slagtning. Grisehovedet blev kogt, kødet pillet af og lagt i en form. Efter et stykke tid stivnede det, og sylten var klar. Sylte er ordet for gemme, konservere. Den blev smagt til med salt og blev dækket over med et lag fedt, så kunne den kolde sig i de kolde vintermåneder. Sylten spiste man til frokost med rugbrød, peber og eddike. Nu spises den på rugbrød med sennep og rødbeder.
Fedtet blev skåret i terninger og smeltet til stegefedt eller krydderfedt til at smøre på brødet.
Det første andelsslagteri i Danmark, blev etableret i Horsens i 1887.
Med opstart af andelsbevægelsen kom også industrialiseringen. Nogen vil sige at den tekniske udvikling gik hurtigt, mens andre vil mene at det gik langsomt, døm selv. Se de videofilm der er til højre på siden. Filmene viser hvordan slagteprocessen foregik her over årene.
