Roulette (afledt af det franske ord roulette – lille hjul) er uden tvivl et af de mest populære spil på et casino. Millioner af spillere over hele verden holder af spillet. Kuglen kunne lige så godt være planeten Jorden i kredsløb – så meget roulette spilles der hver eneste dag. På trods af populariteten ved man overraskende lidt om dette populære spils oprindelse.
Roulettes oprindelse – Vive la France
Stort set alt, hvad du læser om roulettespillets historie, er spekulation. Vi ved, at det opstod i Frankrig i slutningen af 18. århundrede (omtrent år 1790). Mange teorier påstår, at lignende spil blev spillet i oldtidens Kina, af romerske legionærer på togt og af engelske adelsmænd som underholdende tidsfordriv.
Faktum er, at den franske matematiker og fysiker Blaise Pascal er bredt anerkendt som opfinder af roulette. Ja, netop den samme person, hvis sandsynlighedsteori du benytter, når du spiller. Man kan imidlertid ikke sige med sikkerhed, at han stod bag ideen om roulette som et spil. Hjulet og kuglen var kun et biprodukt af hans arbejde med at bygge en evighedmaskine og i den forbindelse en generator til tilfældige tal Det hele endte lidt anderledes.
Der er også for nylig fundet beviser for, at man i 1758 (dvs. 40 år inden "opfindelsen" af roulette) forbød et spil ved navn roulette i Quebec (på den tid kendt som Ny Frankrig). Spørgsmålene er selvfølgelig:Hvilket spil hed egentlig roulette? Mindede det om nutidens roulette?
Udvikling og oprindelse af forskellige former for roulette
Pascal opfandt ganske vist hjulet, men reglerne manglede stadig. Reglerne udviklede sig gradvist og kombinerede tilsyneladende regler fra flere spil, for eksempel de engelske spil Roly-Poly, Reiner og Ace of Hearts med påvirkning fra ældre italienske spil som Hoca og Biribiso. For at fuldende rodet må vi også tilføje en relativt lille påvirkning fra datidens franske brætspil. Ægte internationalt samarbejde.
En anden fejlfortolket myte er, at amerikanerne opfandt roulette med dobbeltnul (det mest udbredte roulettespil i USA). Det er ikke sandt. Det oprindelige franske roulette havde lommer til både enkelt- og dobbeltnul. Casinoejerne stod bag denne nyskabelse, fordi de ville sikre, at de havde den statistiske sandsynlighed for at vinde.
Der skete en ændring i 1843. Brødrene François og Louis Blanc forsøgte at komme ind på det tyske marked, da deres casinoer i Paris blev tvangslukkt. De åbnede det lille Kursaal casino i badebyen Bad Homburg. De gjorde noget utænkeligt for at tiltrække gæster. De fjernede dobbeltnullet fra roulettehjulet. Dermed blev spillet mere attraktivt. I dag er den generelle antagelse, at brødrene på den måde også påvirkede roulettespillenes fremtid.
Det interessante er, at selvom de opfandt denne løsning til deres tyske casinoer, blev spillet med kun ét nul kendt som fransk roulette. Folk begyndte at omtale det oprindelige franske roulettespil med to nuller som amerikansk roulette. Amerikanske casinoejere var hårde forretningsmænd, som ikke ville give afkald på indtjeningen fra roulette med to nuller.
François Blanc blev senere en slags ambassadør for roulette (og for spil som helhed), hvilket medførte en betydelig udbredelse af spillet, især i mindre casinoer som i Monte Carlo. Det var hertil, Blanc flyttede sine forretninger fra Bad Homburg og bogstavelig talt fra ingenting skabte verdens spillehovedstad i de kommende generationer.
Som tidligere nævnt fulgte roulette med til USA i kølvandet på immigranterne, hvorefter det hurtigt vandt indpas. På trods af streng kontrol med markedet fandt roulette sin plads og bidrog mærkbart til skabelsen af det ikoniske spilleparadis Las Vegas.
Roulettes gyldne æra
Roulette oplevede sit største boom i sidste halvdel af 20. århundrede, da den strenge lovgivning blev lempet, så roulette også kunne sprede sig til spillehaller i mindre byer. Den teknologiske udvikling medførte automatisering af roulettehjulet, så det ikke længere krævede menneskelig betjening.
Roulette og online-æraen
Roulettes gyldne æra fik ny luft med den massive udbredelse på internettet. Onlineplatformen passer perfekt til roulettekonceptet, hvilket afspejles i mængden af elektroniske roulettespil. Internetcasinoer og i særdeleshed god software kan tildele spillerne masser af fristende bonusser, og det har medført, at spillerne flokkes om at spille roulette online.